Info før ophold

Opholdet er uden ansvar for pensionen, men  vi vil selvfølgelig passe så godt på din hund/kat som muligt.

Hunde og katte med smitsomme sygdomme modtages ikke i pensionen.

Hunden skal være vaccineret med den almindelige vaccine efter gældende regler og de SKAL have vaccinen mod kennelhoste (BbPi, den de får i næsen.)

Katten skal ligeledes være vaccineret med de gældende vacciner indenfor kattevacciner.

Vaccinerne må ikke være mere end et år gamle. Det er for at være sikker på at de virker optimalt, da der altid er størst risiko for smittefare når der er mange hunde/katte samlet.

HUSK! At medbringe vaccinationsattesten når I kommer første gang og efter revaccination.

Det er også en rigtig god ide at behandle mod lopper inden pensionsopholdet.

I tilfælde af akut opstået sygdom eller tilskadekomst tilkaldes enten vores tilknyttede dyrlæge fra Rynkeby Dyreklinik, eller egen dyrlæge, hvis det er muligt. Under alle omstændigheder sker det på ejerens egen regning. Men vi vil altid forsøge at rådføre os med hunde- eller katteejeren først, hvis vi kan få fat i vedkommende.

Kattene bliver tilset to gange dagligt, hvor der sørges for friskt vand og foder, samt rensning af kattebakke m.m. Hvis katten har lyst til det, kæler vi med den og den får evt. lov at lege lidt ude på gangen.

NEDENSTÅENDE GÆLDER KUN FOR HUNDE.

Inkluderet i prisen er foder, luftning 2-3 gange dagligt, roomservice (støvsugning, gulvvask m.m.) samt at vi kæler med hundene og giver dem lidt godbidder.

Er hunden i medicinsk behandling klarer vi også det uden ekstraomkostninger for dig.

For at undgå for meget kaos, især i de travle perioder, vil vi helst kun fodre med pensionens eget foder. Hvis der er en medicinsk eller allergisk årsag, gør vi selvfølgelig en undtagelse, men det giver dog ingen ændring i dagsprisen.

Har hunden egen kurv eller legetøj med er det på eget ansvar. Vi har også tæpper og kurve samt lidt legetøj, hvis man ønsker at bruge det i stedet for.

OBS!  Rå kødben vil vi ikke have i pensionen, da det kan give maveproblemer. Men de må gerne have gnaveben eller lign. som man kan få i mange forskellige udgaver. Alm. godbidder må de også gerne have med.