Kattepension

I Kattepensonen er der 11 lyse kattebure med adgang til egen udendørs-løbegård.

Der er kradse- og klatremuligheder i katteboksene og varme i gulvet.

Ligesom med hundene er det bedst for alle parter at kattene er vaccineret, så man ikke risikerer at få en syg kat med hjem. Det koster noget hos dyrlægen, men det kan hurtigt blive endnu dyrere at undlade vaccinationen.

To gange dagligt bliver kattene tilset, hvor vi tjekker for mad og frisk vand. Hvis katten har lyst, bliver der kælet med den og den kan få lov at lege lidt ude på gangen. Men det vil altid være på kattens premisser.

                                            

Vi har vand- og madskåle samt kattebakker og kattegrus. Foder er med i prisen. Vi fodrer med tørkost, men har altid vådfoder på lager samt godbidder til kattene.