Faciliteter
Vores hundepension byder på store, lyse bokse med gulvvarme. De fleste bokse er med egen udegård, og vores luftefolde er rummelige. Medbringelse af hundens egen kurv og/eller legetøj er på eget ansvar. Vi kan også tilbyde kurv og tæppe samt lidt legetøj. Vi har vand- og madskåle.
Din hunds ophold
Hverdagen
Vi fodrer, skifter drikkevand og lufter to gange dagligt og sørger for, at din hunds sociale behov bliver tilgodeset. Det vil sige, at vi kæler med hunden og giver den godbidder. Derudover er der daglig roomservice med støvsugning og evt. gulvvask, hvis der er meget snavset.
Foder
Foder er inkluderet i prisen. Vi fodrer nu med mærket Prof. Dog og der er mulighed for at vælge kornfrit foder. Se mere under Fodersalg.
Vi bruger helst kun pensionens eget foder, med mindre din hund af medicinske eller allergiske årsager ikke kan spise det. Skal din hund fodres med eget medbragt foder, ændrer det ikke ved dagsprisen.
Lidt godt hjemmefra
Du er velkommen til at give din hund gnaveben med, og almindelige godbidder må ligeledes medbringes. Dog ønsker vi ingen rå kødben i pensionen, da det kan give maveproblemer.
Medicin
Hvis din hund er i medicinsk behandling, klarer vi også det uden ekstraomkostninger for dig.
Gratis prøveophold
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hund er egnet til at være i pension, tilbyder vi et gratis prøveophold,- dog ikke i de travle ferieperioder.
Priser pr. 1/11 2022
En hund pr. påbegyndt dag | 220,00 kr. |
To hunde i samme boks pr. påbegyndt dag | 300,00 kr. |
Tre hunde i samme boks pr. påbegyndt dag | 350,00 kr. |
Fire hunde i samme boks pr. påbegyndt dag | 420,00 kr. |
Afleverings- og afhentningsdag tæller som hele dage. Afleverer du din hund om eftermiddagen og henter den igen næste formiddag, betaler du for to dage.
Rabat gives ved ophold på syv dage eller derover med én dags rabat pr. hele uge
Tillæg for pasning i julen og nytåret
Fra og med den 24/12 til og med den 26/12 og fra og med den 31/12 til og med den 1/1 er der et tillæg på 100,00 pr. dag pr. boks.